Wow en fin, stærk, omsorgsfuld og nænsom behandling jeg fik hos dig i dag kære Chelina.
Før vi gik i gang, fandt jeg ind til, hvad mit fokus for behandlingen skulle være og fik jeg så fint forklaret, hvad der skulle ske – hvilket gav tryghed og ro – hvorpå jeg lagde mig op på briksen med mit tøj på. Blev puttet meget kærligt og moderligt under tæppe og friske lagner, ovenpå et skønt varmetæppe. Her lå jeg trygt og behageligt.
Chelina gør meget ud af at alt er tilladt under healingen, og det gav en fantastisk ro og tillid undervejs til væren. Jeg elsker dine varme og rolige hænder, der tør være nærværende og så fint mærker hvor der er spændinger og også hvornår der “blot” skal holdes og være stille og dybt støttende med det, der er. Jeg fik mange fine billeder og stemninger op, fik bl.a. set flere gaver fra et rigtigt hårdt og stressende sygdomsforløb, jeg netop har været igennem, og som jeg opfatter som kærligt og meget bestemt har ledt mig over i en helt ny epoke i livet. Oplevede så meget kærlighed, lys, glæde, taknemmelighed og at blive holdt og rummet af Chelinas væsen og hendes vilde og virkeligt aldeles vidunderlige hænder undervejs. Jeg blev vist hvordan og hvad mit fremtidige arbejdsliv skal bestå af, som var mit fokus i starten og også en masse andet, bl.a. en masse livsglæde og meningsfylde.
Af hjertet TAK Chelina og de varmeste ønsker for dit virke, der er så meget brug for her i verden.
Kærlig hilsen sociolog, terapeut og healer Sanne Munch