Til dig, som er pårørende til en døende
Det kan være givende, men også ensomt og udfordrende at tage sig af og at være pårørende til en døende.
Hvordan kan man bedst støtte den døende og andre pårørende og samtidig tage vare på sig selv?
Og hvordan kan man finde overskud til alt det praktiske, der følger med processen.
Som dødsdoula kan jeg være følelsesmæssig og praktisk støtte i sorgprocessen.
Jeg kan i et ærligt og fordomsfrit rum hjælpe med at håndtere de mange følelser og være den person, du kan vende de svære spørgsmål med.
Jeg kan være med den døende, så du kan få et velfortjent hvil og tage dig af dine egne behov.
Hvis det er svært at kommunikere, kan jeg være talerør mellem jer.